kunstplakater med botaniske illustrationer & Mere
Skab en stemningsfuld atmosfære i dit hjem med botaniske kunstplakater, der emmer af naturens ro og skønhed og hvor hvert motiv bære præg af ægte håndværk. Her får du unikke blomster og planter, der ikke kræver pleje - Blot en plads på væggen. Hver plakat er skabt ud fra originalmalerier, malet i akvarel og en blanding af andre materialer, der giver et naturligt, detaljerigt udtryk, med et strejf af klassisk botanisk plakatstil. Resultatet er dekorativ kunst der passer til ethvert rum og hjem.
Produkter og originale malerier til indretning af dit hjem
Bag de håndmalede motiver
Mit navn er Marianne Scheel, det er mig der står bag hvert eneste motiv her på siden. Her finder du både botaniske plakater af høj kvalitet i forskellige størrelser, blomsterkort, servietter og navnekort til borddækning, kalendere, originale malerier, originale illustrationer og andre produkter med min blomsterkunst med et unikt og personligt præg til dit hjem. Jeg tager gerne imod private bestillinger, såsom portrætmaleri af dine kæledyr eller andre motiver du måtte have på hjertet, skriv gerne til mig for at høre nærmere.
Der ligger utallige timers arbejde, passion for håndværket – og ikke mindst kærlighed til de naturemner, jeg portrætterer. Jeg finder min inspiration i min beundring af naturlivet. Emnerne, jeg portrætterer, finder jeg i haven, i vejkanten eller på en mark. Alle motiverne på kunstplakater, kort, servietter, kalendere og originale malerier på denne side er håndmalede af mig. Jeg arbejder med traditionelle medier som akvareller, farveblyanter, gouache og nu også akryl og olie. Afhængigt af det jeg har til formål at opnå, anvender jeg ét eller flere materialer på et værk.