KOMMERCIELT BESTILLINGSARBEJDE OG LICENSIERING
Jeg skaber også illustrationer til erhvervskunder, tilpasset alt fra branding til produktdesign.
Uanset om dit projekt er stort eller lille, et engangsprojekt eller et løbende samarbejde, gør jeg mit yderste for at sikre, at du bliver begejstret for slutresultatet. Fra den første skitse til det færdige værk stræber jeg ikke blot efter at overgå dine forventninger, men også efter at skabe en god og inspirerende arbejdsproces. Jeg er yderst kreativ og elsker at male – og jeg vil gøre alt for, at du bliver lige så begejstret for det, du modtager.
De bedste kreative resultater opstår i et stærkt samarbejde. Derfor er det vigtigt at prioritere både processen og målet med projektet. Med over 20 års erfaring som grafiker har jeg en solid forståelse for kommercielt visuelt design og produktudvikling – herunder hvordan en illustration skal produceres og leveres, så den nemt kan anvendes direkte i produktdesign, markedsføring m.m.
En af fordelene ved at samarbejde med mig er, at jeg taler samme "sprog" som trykkeriet, designeren og/eller producenten, du samarbejder med. Det gør hele projektforløbet mere effektivt og problemfrit. Jeg stræber desuden altid efter at overholde alle deadlines og at kommunikere klart og tydeligt gennem hele processen.
Mine illustrationer bruges kommercielt i bøger, redaktionelle sammenhænge, romaner, boligindretning, papirvarer, underholdningsprodukter, branding – og i private hjem gennem mit salg min webshop.
Der er mulighed for at købe licensrettigheder til at bruge mine eksisterende illustrationer – eller starte et helt nyt kommercielt projekt.